 |
|
|
 |
|
Velkommen til mine malerier!
Dette billede hedder "Mågen", og jeg har valgt dette billede som "forside", fordi det var dét billede, der sporede mig ind på flyvebilleder og paragliding....
Iøvrigt er det vidunderligt, når maleprocessen går hånd i hånd med begivenhederne i den "virkelige" virkelighed, ens drømme og i meditationerne.... Det bekræfter, hvad jeg desværre ikke husker på så tit, men udmærket ved, at det hele hænger sammen og at der er en dyb mening med alt, hvad der sker.
Iøvrigt er jeg medlem af kunstgruppen Silikone, og de, der har lyst, kan gå ind på gruppens hjemmeside: www.kunstgruppensilikone.dk for yderligere oplysninger om mig og de andre i gruppen, vores aktiviteter og hvordan man bliver medlem. Det er nemlig en åben gruppe for alle.
Dette billede hedder "Mågen", og jeg har valgt dette billede som "forside", fordi det var dét billede, der sporede mig ind på flyvebilleder og paragliding....
Iøvrigt er det vidunderligt, når maleprocessen går hånd i hånd med begivenhederne i den "virkelige" virkelighed, ens drømme og i meditationerne.... Det bekræfter, hvad jeg desværre ikke husker på så tit, men udmærket ved, at det hele hænger sammen og at der er en dyb mening med alt, hvad der sker.
Iøvrigt er jeg medlem af kunstgruppen Silikone, og de, der har lyst, kan gå ind på gruppens hjemmeside: www.kunstgruppensilikone.dk for yderligere oplysninger om mig og de andre i gruppen, vores aktiviteter og hvordan man bliver medlem. Det er nemlig en åben gruppe for alle.
Bowlen
Vi starter med begyndelsen til de seneste billeder, jeg har lavet. Det var i foråret 2011, hvor jeg tog en gammel malemåde op fra for 15 år siden. Når man gør sådan noget, opdager man, at der er sket en masse med én i den forløbne tid, så man starter ikke, hvor man slap, og malemåden udvikler sig hurtigere for at indhente den tabte tid.
Jeg maler stadig på uopspændt lærred, men nu laver jeg løbegang foroven og forneden, så man kan stikke f.eks. en bambuspind igennem og hænge billedet op i dén.
Blå livsglæde
Herefter kom næste billede, fordi jeg fik lyst til at lave et billede med udelukkende blå nuancer.
Uglen
Ligesom jeg var startet på min nye malemåde - efter en (så godt som) 15-årig periode uden at male - fik jeg mulighed for at lave en udsmykning i Lokalhistorisk Museum i Tranum. Bygningen blev købt i 2010, og folkene bag købet er ved at sætte huset i stand til indvielse i efterårsferien 2011. Det blev til dette billede, som skal males bag ved brændeovnen. Hovedtemaet i billedet er vigtigheden af at få det mandlige med ned i underbevidstheden, for ellers risikerer man at fortabe sig dernede og aldrig komme op igen. Forbindelsen til det lokalhistoriske er uglen, som læser i slægternes bog, d.v.s. kigger tilbage på sine aner og derigennem bliver klogere på sig selv.
Mågen
Jeg lavede denne efterfølger af "Uglen", fordi når vi har været nede i hulen under træet, altså vores underbevidste, og hentet vores skyggesider med op, "gode" som mindre gode, så får vi lyst til at gå ud i verden med det nye, vi nu kan, og det kan meget let risikere at blive på så voldsom en måde, så vi knækker halsen - igen - og bliver bekræftet i, at verden er præcis så farlig, som vi før nedstigningen til underverdenen troede den var. Vi falder ned, som en anden Ikaros, og drukner/ brænder fingrene. Hvis altså ikke vi sørger for at have det kvindelige med op - Kráka med tang og det hele. Det er dét med at huske på depressionen, når vi er overstadige, og på euforien, når vi er nede....Det er når modsætninger mødes, at - om ikke sød musik opstår, så - udvikling sker.
Historien om Jonathan Livingston-havmågen er også koblet på, for det er når vi lærer os selv at kende og lærer at elske os selv for dét, vi er, at vi tør adskille os fra "flokken"
Gribbens flugt
Dette billede lavede jeg, da jeg var med på udstillingssiden på muslingefestivalen i Løgstør i juli(2011). Det er en aflægger af lysten til at prøve at komme op i en paraglider og prøve at flyve med de store rovfugle, kaldet parahawking - det er dog ikke blevet til noget endnu, dét med at paraglide - jeg har simpelthen ikke haft tid...
"den udvidede ugle", billedet i Tranum
Så blev billedet ovre i Øster Han Herreds Egnssamlings hus i Tranum endelig færdigt! Jeg blev nødt til at tilføje en venstreside til dét billede, jeg havde lavet i forvejen, og det blev til Odins to ravne Húginn og Munin, som fungerer som tærskelvogtere og dermed skal sørge for, at menneskene ikke finder ud af alt for meget om sig selv, som måske kunne få dem til at tro mere på sig selv og ændre deres adfærd. Desuden har jeg tilføjet en træstub, som er, hvad der er tilbage af et træ, der er ramt af lynet (Thor). Her vises med al mulig tydelig, hvad der kan ske de formastelige, der nærmer sig skatten under træet!
Hullet i venstre side af billedet er iøvrigt hullet til røgrøret. Brændeovnen kommer til at stå foran billedet, men det skæmmer faktisk (nærmest) ikke billedet...
De blå bjerge
Dette billede er malet på 6 lærreder, der er sat sammen. Så kan man vælge at hænge dem på en sjov måde og med lidt afstand imellem eller klods op ad hinanden som et almindeligt billede. På bagsiden er monteret en plade, som de enkelte billeder kan hænges op på, så de kan hænges på væggen i ét stykke - det er Sørens opfindelse.
Billedet startede iøvrigt som et rent abstrakt billede bortset fra paraglideren, men det blev væsentlig bedre af at jeg indlagde dybde i billedet. Også abstrakte billeder kan have godt af lidt dybde....
Ud i det blå - til verdens ende
Dette billede var en udfordring, for med den store sorte "klump" kunne jeg ikke tillade mig mange farver i resten. Farver på bjergene gjorde, at de kom for tæt på, de var nødt til at være lidt slørede. Mens jeg malede gribben kom jeg i tanker om digt nr. 23 i min digtsamling Hjertets Fødsel: "Universet og uendeligheden", hvor jeg smelter over at en af mine elskede "øglefugle", som alle andre synes er så vederstyggelige, endelig kommer og sætter sig på min skulder. Pludselig kommer jeg til at forbinde dem med gribbene, som Scott Mason i Nepal prøver at bevare. De er nemlig på endnu hastigere tilbagegang end isbjørnen, men ingen er opmærksom på det, for der er - næsten - ingen der kan lide gribbe. Men det er altså dem, Scott Mason paraglider med...
|
|
|
|
|
|